Der er produceret nye film som led i EU-projektet Green Valleys 2.0, der primært er rettet mod gymnasieelever. Formålet er at øge forståelsen for landbrugets betydning for fødevareproduktion og biodiversitet – og at vise, hvordan landbrugsaffald kan bruges til at producere biokul, som bidrager til klimafordele og langsigtet kulstoflagring i jorden.

De pædagogiske film kan også bruges af andre målgrupper, der ønsker at lære mere om landbrugets rolle i den grønne omstilling.

Biologisk mangfoldighed og fødevareproduktion

Biologisk mangfoldighed er afgørende for vores fødevareproduktion og landbrugets bæredygtighed. Bestøvende insekter, sunde jorde og naturlige fjender til skadedyr bidrager til bedre høstudbytter og reducerer behovet for kemiske bekæmpelsesmidler. Ved at dyrke i samspil med naturen kan både mennesker og økosystemer udvikle sig sammen. Et landbrug, der værner om mangfoldighed, bliver mere modstandsdygtigt over for klimaforandringer og gavner både miljø og fødevareforsyning.

Biodiversitet i landbruget

Biodiversitet er grundlaget for alt liv på jorden, men i dag er den truet af den måde, vi bruger naturen på. Ansvarlig arealanvendelse er afgørende, ellers forsvinder den variation af levesteder, som dyr, planter og insekter har brug for for at overleve. Udviklingen går hurtig – både globalt og her i Sverige – og mange arter risikerer at forsvinde for altid. Da vores fødevareproduktion er afhængig af bestøvende insekter, er deres tilbagegang ikke kun et problem for naturen, men også for os mennesker.

‘Biologisk mangfoldighed i Green Valleys

Filmen viser, hvordan forskere i Danmark og Sverige tester forskellige blandinger af græs, urter og kløverfrø. Formålet? At opnå en god høst og samtidig gavne klimaet og bestøvende insekter.
Ved at blande mange plantearter er det muligt at lagre mere kulstof i jorden, bruge kvælstof mere intelligent og tiltrække flere humlebier og svirrefluer – uden at gå på kompromis med høsten. I Sverige gennemføres der også forsøg for at se, hvordan antallet af høst påvirker insektlivet, og det viser, at lidt uhøstet jord kan gøre en stor forskel.
Kort sagt: Mangfoldighed i marken er godt for jorden, klimaet og bierne!

Biokul – Anvendelsesområder og klimafordele

Cecilia Hermansson, projektleder hos Hushållningssällskapet Sjuhärad, fortæller om biokul og dets potentiale for klimaet og landbruget. Biokul fremstilles gennem pyrolyse af organisk materiale som træflis eller græs, hvilket skaber et stabilt kulstof, der kan lagres i jorden i stedet for at slippe ud i atmosfæren. Når det bruges i jorden, fungerer biokul som et batteri for vand og næringsstoffer, hvilket styrker planter og afgrøder, især i tør og næringsfattig jord. Cecilia mener, at biokul er et værktøj for fremtidens bæredygtige landbrug, både for klimaets skyld og for at håndtere ekstremt vejr som tørke.

Produceret af Västra Götalandsregionen, 2025
Projektet er finansieret af EU Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Västra Götalandsregionen.