Grønne bioraffinaderier forarbejder foderafgrøder som græs og kløver for at udvinde protein og energi. Et vigtigt biprodukt fra denne proces er pressekagen, et fiberrigt restprodukt, der dannes, når væsken presses ud af biomassen. Pressekagen kan bruges som dyrefoder eller til biogasproduktion, men den kan også omdannes til biokul gennem en proces kaldet pyrolyse.
Brug af biokul som et langsigtet kulstoflager har ikke kun miljømæssige fordele, men kan også være en økonomisk mulighed
Forskning viser, at biokul kan lagre kulstof i jorden i tusinder af år, hvilket gør det til en af de mest stabile former for kuldioxidlagring. Ved at dokumentere, hvor meget biokul der produceres og anvendes i jorden, kan landmænd og virksomheder registrere og certificere dette som et kulstoflager og få mulighed for at sælge kulstofkreditter.
Markedet for kulstofkreditter fungerer på en sådan måde, at virksomheder og organisationer, der har svært ved at reducere deres emissioner, kan købe kreditter fra projekter, der lagrer kulstof, f.eks. gennem biokul.
Dette giver landmænd mulighed for at tjene ekstra indtægter ved at producere og anvende biokul på deres jord.
Et klimavenligt valg for fremtiden
Omdannelse af græspressekager til biokul er en innovativ måde at skabe et mere bæredygtigt og rentabelt landbrug på. Det giver flere fordele:
• Reducerede drivhusgasudledninger – Biokul lagrer kul, der ellers ville vende tilbage til atmosfæren.
• Bedre jordhelbred og højere udbytter – Biokul forbedrer jordens vandholdning, næringsbalance og mikroliv.
• Mindre udvaskning af næringsstoffer – Færre tab af næringsstoffer til søer og vandveje, hvilket reducerer eutrofiering.
• Mere effektiv ressourceanvendelse – Presskage, der ellers ville blive til foder eller biogas, bliver en langsigtet kulstofsænke.
• Økonomiske muligheder – Gennem kulstofkreditter og forbedret høstpotentiale kan biokul blive en rentabel investering
• Ved at bruge biokul kan landbruget blive en del af løsningen på klimaudfordringerne, samtidig med at vi skaber en mere bæredygtig fødevareproduktion og sundere jord til kommende generationer.
Svepelektronmiskropbild af porerne i to forskellige biokul. Foto Oskar Modin.
Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, finder du kontaktpersonerne for denne arbejdspakke nedenfor.
