Skive Kommune deltager som partner i Green Valleys 2.0 på Plantekongressen 2026 i Herning, hvor projektet deler erfaringer og viden om græs som ressource og grøn bioraffinering som centrale elementer i udviklingen af nye, bæredygtige værdikæder.
Plantekongressen samler aktører fra planteavl, rådgivning, erhverv og videnmiljøer, og på Green Valleys 2.0’s stand er der mulighed for at høre mere om, hvordan græs kan anvendes til mange forskellige formål – herunder protein, foder, tekstiler og andre biobaserede produkter – samt hvilke perspektiver og muligheder der ligger i bioraffinering.
Besøgende er velkomne til at kigge forbi standen og høre mere om Green Valleys 2.0 og de muligheder, der ligger i anvendelsen af græs og bioraffinering.

