Fra Græs til Tekstil

Konventionelle naturlige kilder til tekstil, såsom bomuld, kræver store mængder land, vand, og pesticider. Samtidigt, stiger behovet for tekstil på verdensplan1. Derved er et bæredygtigt alternativ nødvendigt
– såsom græs.

Billede: Den ene prøve er 100 % græs, og den anden er 50/50 % græs/konventionel træmasse.
Foto: J. Ronkainen

Cellulose er et naturligt materiale der findes i alle planter, det udgør sammen med lignin og hemicellulose tre hovedkomponenter, som omfatter størstedelen af alle planter. Cellulose udgør den primære struktur i plantecellen, hvor hemicellulosen pakker sig imellem cellulosen og forbinder cellulosemolekylerne.

Ligninen giver styrke og rigiditet til plantecellen.

Cellulose kan oprenses fra forskellige planter og bruges til tekstil produktion gennem forskellige processer såsom Lyocell og Viskose. Disse metoder er dog energikrævende og gør brug af kradse kemikalier.
En mere miljøvenlig oprensningsmetode er derved nødvendig for at sænke miljøaftrykket fra tekstilindustrien.

Fra græsarealers biomasse til tekstilprodukt

Illustration Textile no2 - DK

Det grønne bioraffineringsanlæg i AU Viborg udvinder protein fra græs. Fra denne proces er der to restprodukter, brunsaft og pulpfraktion, hvor begge dele på nuværende bruges til biogas.
Pulpfraktionen fra bioraffineringsanlægget kan oprenses til en celluloserig pulp, som kan opløses og spindes til filamenter til tekstil. Ved at bruge et restprodukt fra bioraffineringsanlægget, som til udvinding af tekstil, tilføjer man her endnu et høj-værdiprodukt til værdikæden i brugen af biomassens fulde potentiale.

Hemicellulosen og ligninen opløses og fjernes fra græspulpen gennem forbehandlingerne og efterlader en opkoncentreret cellulose pulp. De forskellige forbehandlingsmetoder går ud på at varme pulpen op under tryk, først med en svag syre og derefter base.

Ved brug af flydende salte, kaldet ioniske væsker, kan cellulosen opløses. Dette sker ved, at den ioniske væske interagerer med cellulosekæderne, og gør den ellers svært opløselige cellulose opløselig.

Celluloseopløsningen, også kaldet ‘dope’, er meget tyktflydende og trækker tråde. Når dopen bliver udsat
for et anti-opløsningsmiddel, såsom vand, vil cellulosen udfælde. Man kan derved manipulere dopen til en ønsket form, såsom film eller filament og udfælde cellulosen, som derved vil forblive i denne form.
Disse egenskaber gør det muligt at spinde opløsningen og danne tråde til tekstilproduktion.

Spinding af dopen foregår ved, at dopen presses ud gennem små huller, kaldet en ‘spinerette’, i et 1 cm gap mellem spinerette og vandet.

De formede filamenter bliver derefter trukket igennem vandet og op på nogle motoriserede ruller, kaldet ‘take up ruller’. Her bliver filamenterne opvundet. Efter spinding lægges filamenterne i et vandbad for at fjerne al
ionisk væske.

Illustration process spinning_EN

Fra græsarealers biomasse til tekstilprodukter

1. Pressekage, 2. Syreforbehandlet biomasse, 3. Opløsningsmasse, 4. Spindop, 5. Regenereret cellulosegarn, 6. Strikkede tekstiler

Foto: J. Ronkainen

Faktablad – Tekstil

From grass to textile_Green Valleys_EN_Sida_1
Textil video | Green Valleys

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål, finder du kontaktpersonerne for denne arbejdspakke nedenfor.

Julia Ronkainen
Julia RonkainenProjektleder
Julia Ronkainen, projektleder hos Wargön Innovation, har over ti års erfaring inden for tekstilområdet samt dybdegående ekspertise inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling inden for biobaserede materialer. I foråret 2025 skrev hun sin masterafhandling i tekstilteknologi som et samarbejde mellem Borås Universitet, Aarhus Universitet og Chalmers Universitet, hvor et strikket tekstil kunne produceres med proteinekstraheret kløvergræs som råmateriale.
Nanna Lindgaard Skovborg
Nanna Lindgaard SkovborgResearch assistants
Forskningsassistent Nanna Lindgaard Skovborg, Institut for Biologisk og Kemisk Teknologi, Aarhus Universitet, er kemitekniker med speciale i polymerer og deres anvendelser. Hun er en del af forskningsgruppen Green Biorefining Technologies (GBT), hvor hun sammen med Emma arbejder med valorisering af pressekagen fra det grønne bioraffinaderi til produktion af tekstilfibre.
Emma Thonesen Hostrup
Emma Thonesen HostrupResearch assistants
Forskningsassistent Emma Hostrup, Institut for Biologisk og Kemisk Teknologi, Aarhus Universitet, er bioteknologisk og kemisk ingeniør med speciale i tekstilgenanvendelse og polymerer generelt. Hun er en del af forskningsgruppen Green Biorefining Technologies (GBT), hvor hun samarbejder med Nanna om valorisering af pressekagen fra det grønne bioraffinaderi til produktion af tekstilfibre.

Materialer fra forsøgene

Her finder du al dokumentation og billeder fra dette forsøg.

Sötåsen Landbrugsskole, Töreboda Sverige.

I foråret 2020 blev demonstrationsanlægget for grøn bioraffinering etableret ved Sötåsen Landbrugsskole uden for Töreboda.