Græsproduktion bliver en del af fremtidens landbrug. Det er landbrugsrådgivere og forskere enige om. Spørgsmålet er hvordan, hvornår og på hvilken måde.
Græs kommer til at spille en væsentlig rolle i fremtiden landbrug. Det er konklusionen efter tre dage med SEGES Plantekongres i Herning og Fjordland kongres i Skive, hvor både rådgivere og landmænd har vist stor interesse for det grønne guld.
Og minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, er enig. Han åbnede årets Plantekongres i Herning netop med at italesatte værdien af græs i fremtidens landbrug, selvom græs ikke direkte er en del af den nuværende grønne trepartsaftale.
-Vi er overrasket over, hvor stor interessen var for græs i både Herning og Skive. Mange vil gerne høre mere om græsproduktion og bioraffinering som businesscase. Det er interessant, at ministeren for den grønne trepart også nævner at græs skal fylde noget mere, fortæller Bente Møller Marcussen, projektleder for Interreg ØKS projektet Green Valleys i Energibyen Skive.
Er der penge i det grønne guld?
Selvom interessen for græs er stor og spørgsmålene mange, så er der særligt ér spørgsmål, der går igen. Hvordan ser businesscasen ud for bioraffinering af græs?
– Hvis græs skal være attraktiv for den almindelige landmand, skal det gerne give plus på bundlinjen, og det gør det ikke nu. Det betyder dog ikke, at der mangler interesse fra branchen, tværtimod, fortæller Bente Møller Marcussen, og tilføjer:
– Interessen hos de landmænd, vi talte med, er stor og potentialer for at kunne producere foderprotein og byggematerialer på sigt var også interessant for flere. Vi får også mange spørgsmål om den mere tekniske del af bioraffinering af græs, som ex. høst, transport, jordens tilstand og udledninger.
Grønt tilskud til klimaet
Uffe Jørgensen, professor ved Center for Cirkulær Bioøkonomi ved Aarhus Universitet, bekræfter udfordringerne ved at skabe en bæredygtig businesscase for bioraffinering, men påpeger, at løsningen muligvis ikke er langt væk.
-Det er jo ikke ukendt, at der skal tilskud til for at få nye produktioner i gang, og det gælder også for bioraffinering. Der skal være støtte til at dække de positive effekter, vi får på klima og miljø ved at dyrke græs. De skal på en eller anden måde værdisættes, så det også skaber en god businesscase for landmanden, siger Uffe Jørgensen.
En tilskudsordning er ikke en ny metode til at løse udfordringer, hvor klimaindsatser gøres mere attraktive gennem økonomisk støtte – biogas er et eksempel på dette. Men tilskud er langt fra den eneste løsning, når det kommer til bioraffinering af græs. Der forskes i flere forskellige sidestrømme, særligt inden for anvendelse af græsfibre i produkter som tekstiler, emballage og byggematerialer. Potentialet er stort, men der er stadig behov for betydelig udvikling, før disse sidestrømme kan blive en reel del af den forretningsmodel, der skal drive den grønne omstilling fremad.
