Fra Gr\u00e6s til Tekstil<\/span><\/h1>\n<\/div><\/i><\/span><\/a><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>![](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Textile-image-7.jpg\" "\\"Textile-image-7\\"")
<\/span><\/div><\/div><\/div>Konventionelle naturlige kilder til tekstil, s\u00e5som bomuld, kr\u00e6ver store m\u00e6ngder land, vand, og pesticider. Samtidigt, stiger behovet for tekstil p\u00e5 verdensplan1. Derved er et b\u00e6redygtigt alternativ n\u00f8dvendigt
\n– s\u00e5som gr\u00e6s.<\/p>\n
Billede: <\/em>Den ene pr\u00f8ve er 100 % gr\u00e6s, og den anden er 50\/50 % gr\u00e6s\/konventionel tr\u00e6masse.
\nFoto: J. Ronkainen<\/em><\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Cellulose er et naturligt materiale der findes i alle planter, det udg\u00f8r sammen med lignin og hemicellulose tre hovedkomponenter, som omfatter st\u00f8rstedelen af alle planter. Cellulose udg\u00f8r den prim\u00e6re struktur i plantecellen, hvor hemicellulosen pakker sig imellem cellulosen og forbinder cellulosemolekylerne.<\/p>\n
Ligninen giver styrke og rigiditet til plantecellen.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
Cellulose kan oprenses fra forskellige planter og bruges til tekstil produktion gennem forskellige processer s\u00e5som Lyocell og Viskose. Disse metoder er dog energikr\u00e6vende og g\u00f8r brug af kradse kemikalier.
\nEn mere milj\u00f8venlig oprensningsmetode er derved n\u00f8dvendig for at s\u00e6nke milj\u00f8aftrykket fra tekstilindustrien.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/i><\/span><\/a><\/div>Fra gr\u00e6sarealers biomasse til tekstilprodukt <\/span><\/h4>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>![\"Illustration](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/Illustration-Textile-no2-DK.jpg\" "\\"Illustration")
<\/span><\/div><\/div><\/div>Det gr\u00f8nne bioraffineringsanl\u00e6g i AU Viborg udvinder protein fra gr\u00e6s. Fra denne proces er der to restprodukter, brunsaft og pulpfraktion, hvor begge dele p\u00e5 nuv\u00e6rende bruges til biogas.
\nPulpfraktionen fra bioraffineringsanl\u00e6gget kan oprenses til en celluloserig pulp, som kan opl\u00f8ses og spindes til filamenter til tekstil. Ved at bruge et restprodukt fra bioraffineringsanl\u00e6gget, som til udvinding af tekstil, tilf\u00f8jer man her endnu et h\u00f8j-v\u00e6rdiprodukt til v\u00e6rdik\u00e6den i brugen af biomassens fulde potentiale.<\/p>\n
Hemicellulosen og ligninen opl\u00f8ses og fjernes fra gr\u00e6spulpen gennem forbehandlingerne og efterlader en opkoncentreret cellulose pulp. De forskellige forbehandlingsmetoder g\u00e5r ud p\u00e5 at varme pulpen op under tryk, f\u00f8rst med en svag syre og derefter base.<\/p>\n
Ved brug af flydende salte, kaldet ioniske v\u00e6sker, kan cellulosen opl\u00f8ses. Dette sker ved, at den ioniske v\u00e6ske interagerer med cellulosek\u00e6derne, og g\u00f8r den ellers sv\u00e6rt opl\u00f8selige cellulose opl\u00f8selig.<\/p>\n
Celluloseopl\u00f8sningen, ogs\u00e5 kaldet ‘dope’, er meget tyktflydende og tr\u00e6kker tr\u00e5de. N\u00e5r dopen bliver udsat
\nfor et anti-opl\u00f8sningsmiddel, s\u00e5som vand, vil cellulosen udf\u00e6lde. Man kan derved manipulere dopen til en \u00f8nsket form, s\u00e5som film eller filament og udf\u00e6lde cellulosen, som derved vil forblive i denne form.
\nDisse egenskaber g\u00f8r det muligt at spinde opl\u00f8sningen og danne tr\u00e5de til tekstilproduktion.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
Spinding af dopen foreg\u00e5r ved, at dopen presses ud gennem sm\u00e5 huller, kaldet en ‘spinerette’, i et 1 cm gap mellem spinerette og vandet.<\/p>\n
De formede filamenter bliver derefter trukket igennem vandet og op p\u00e5 nogle motoriserede ruller, kaldet ‘take up ruller’. Her bliver filamenterne opvundet. Efter spinding l\u00e6gges filamenterne i et vandbad for at fjerne al
\nionisk v\u00e6ske.<\/p>\n<\/div>
![\"Illustration](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/Illustration-process-spinning_EN.jpg\" "\\"Illustration")
<\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Fra gr\u00e6sarealers biomasse til tekstilprodukter<\/h3>\n<\/div>1.<\/strong> Pressekage<\/em>, 2.<\/strong> Syreforbehandlet biomasse<\/em>, 3.<\/strong> Opl\u00f8sningsmasse, <\/em>4. <\/strong>Spindop<\/em>, 5.<\/strong> Regenereret cellulosegarn, <\/em>6.<\/strong> Strikkede tekstiler<\/em><\/p>\n<\/div>![](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Textile-image-8.jpg\" "\\"Textile-image-8\\"")
<\/span><\/div>Foto: J. Ronkainen<\/em><\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Faktablad – Tekstil<\/strong><\/h3>\n<\/div>![\"From](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/From-grass-to-textile_Green-Valleys_EN_Sida_1-scaled.jpg\")
<\/a><\/span><\/div>L\u00e6s mere<\/span><\/a><\/div><\/div><\/div>![\"Textil](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/07\/2025-07-Textil-video-Green-Valleys-1.jpg\" "\\"2025-07")
<\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Vil du vide mere?<\/h3>\n<\/div>Hvis du vil vide mere eller har sp\u00f8rgsm\u00e5l, finder du kontaktpersonerne for denne arbejdspakke nedenfor.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
![\"Julia](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Julia-Ronkainen.jpg\")
<\/div><\/div>Julia Ronkainen<\/span>Projektleder<\/span><\/div><\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>Julia Ronkainen, projektleder hos Warg\u00f6n Innovation, har over ti \u00e5rs erfaring inden for tekstilomr\u00e5det samt dybdeg\u00e5ende ekspertise inden for produkt-, proces- og forretningsudvikling inden for biobaserede materialer. I for\u00e5ret 2025 skrev hun sin masterafhandling i tekstilteknologi som et samarbejde mellem Bor\u00e5s Universitet, Aarhus Universitet og Chalmers Universitet, hvor et strikket tekstil kunne produceres med proteinekstraheret kl\u00f8vergr\u00e6s som r\u00e5materiale.<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>![\"Nanna](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Nanna-Lindgaard-Skovborg_.jpg\")
<\/div><\/div>Nanna Lindgaard Skovborg<\/span>Research assistants<\/span><\/div><\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>Forskningsassistent Nanna Lindgaard Skovborg, Institut for Biologisk og Kemisk Teknologi, Aarhus Universitet, er kemitekniker med speciale i polymerer og deres anvendelser. Hun er en del af forskningsgruppen Green Biorefining Technologies (GBT), hvor hun sammen med Emma arbejder med valorisering af pressekagen fra det gr\u00f8nne bioraffinaderi til produktion af tekstilfibre. <\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>![\"Emma](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/09\/Emma-Hostrup_.jpg\")
<\/div><\/div>Emma Thonesen Hostrup<\/span>Research assistants<\/span><\/div><\/a><\/a><\/div><\/div><\/div>Forskningsassistent Emma Hostrup, Institut for Biologisk og Kemisk Teknologi, Aarhus Universitet, er bioteknologisk og kemisk ingeni\u00f8r med speciale i tekstilgenanvendelse og polymerer generelt. Hun er en del af forskningsgruppen Green Biorefining Technologies (GBT), hvor hun samarbejder med Nanna om valorisering af pressekagen fra det gr\u00f8nne bioraffinaderi til produktion af tekstilfibre.<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/span><\/div><\/div><\/div>Konventionelle naturlige kilder til tekstil, s\u00e5som bomuld, kr\u00e6ver store m\u00e6ngder land, vand, og pesticider. Samtidigt, stiger behovet for tekstil p\u00e5 verdensplan1. Derved er et b\u00e6redygtigt alternativ n\u00f8dvendigt
\n– s\u00e5som gr\u00e6s.<\/p>\n
Billede: <\/em>Den ene pr\u00f8ve er 100 % gr\u00e6s, og den anden er 50\/50 % gr\u00e6s\/konventionel tr\u00e6masse. Cellulose er et naturligt materiale der findes i alle planter, det udg\u00f8r sammen med lignin og hemicellulose tre hovedkomponenter, som omfatter st\u00f8rstedelen af alle planter. Cellulose udg\u00f8r den prim\u00e6re struktur i plantecellen, hvor hemicellulosen pakker sig imellem cellulosen og forbinder cellulosemolekylerne.<\/p>\n Ligninen giver styrke og rigiditet til plantecellen.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div> Cellulose kan oprenses fra forskellige planter og bruges til tekstil produktion gennem forskellige processer s\u00e5som Lyocell og Viskose. Disse metoder er dog energikr\u00e6vende og g\u00f8r brug af kradse kemikalier. Det gr\u00f8nne bioraffineringsanl\u00e6g i AU Viborg udvinder protein fra gr\u00e6s. Fra denne proces er der to restprodukter, brunsaft og pulpfraktion, hvor begge dele p\u00e5 nuv\u00e6rende bruges til biogas. Hemicellulosen og ligninen opl\u00f8ses og fjernes fra gr\u00e6spulpen gennem forbehandlingerne og efterlader en opkoncentreret cellulose pulp. De forskellige forbehandlingsmetoder g\u00e5r ud p\u00e5 at varme pulpen op under tryk, f\u00f8rst med en svag syre og derefter base.<\/p>\n Ved brug af flydende salte, kaldet ioniske v\u00e6sker, kan cellulosen opl\u00f8ses. Dette sker ved, at den ioniske v\u00e6ske interagerer med cellulosek\u00e6derne, og g\u00f8r den ellers sv\u00e6rt opl\u00f8selige cellulose opl\u00f8selig.<\/p>\n Celluloseopl\u00f8sningen, ogs\u00e5 kaldet ‘dope’, er meget tyktflydende og tr\u00e6kker tr\u00e5de. N\u00e5r dopen bliver udsat Spinding af dopen foreg\u00e5r ved, at dopen presses ud gennem sm\u00e5 huller, kaldet en ‘spinerette’, i et 1 cm gap mellem spinerette og vandet.<\/p>\n De formede filamenter bliver derefter trukket igennem vandet og op p\u00e5 nogle motoriserede ruller, kaldet ‘take up ruller’. Her bliver filamenterne opvundet. Efter spinding l\u00e6gges filamenterne i et vandbad for at fjerne al 1.<\/strong> Pressekage<\/em>, 2.<\/strong> Syreforbehandlet biomasse<\/em>, 3.<\/strong> Opl\u00f8sningsmasse, <\/em>4. <\/strong>Spindop<\/em>, 5.<\/strong> Regenereret cellulosegarn, <\/em>6.<\/strong> Strikkede tekstiler<\/em><\/p>\n<\/div> Foto: J. Ronkainen<\/em><\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div> Hvis du vil vide mere eller har sp\u00f8rgsm\u00e5l, finder du kontaktpersonerne for denne arbejdspakke nedenfor.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
\nFoto: J. Ronkainen<\/em><\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\nEn mere milj\u00f8venlig oprensningsmetode er derved n\u00f8dvendig for at s\u00e6nke milj\u00f8aftrykket fra tekstilindustrien.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Fra gr\u00e6sarealers biomasse til tekstilprodukt <\/span><\/h4>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/span><\/div><\/div><\/div>
\nPulpfraktionen fra bioraffineringsanl\u00e6gget kan oprenses til en celluloserig pulp, som kan opl\u00f8ses og spindes til filamenter til tekstil. Ved at bruge et restprodukt fra bioraffineringsanl\u00e6gget, som til udvinding af tekstil, tilf\u00f8jer man her endnu et h\u00f8j-v\u00e6rdiprodukt til v\u00e6rdik\u00e6den i brugen af biomassens fulde potentiale.<\/p>\n
\nfor et anti-opl\u00f8sningsmiddel, s\u00e5som vand, vil cellulosen udf\u00e6lde. Man kan derved manipulere dopen til en \u00f8nsket form, s\u00e5som film eller filament og udf\u00e6lde cellulosen, som derved vil forblive i denne form.
\nDisse egenskaber g\u00f8r det muligt at spinde opl\u00f8sningen og danne tr\u00e5de til tekstilproduktion.<\/p>\n<\/div><\/div><\/div>
\nionisk v\u00e6ske.<\/p>\n<\/div><\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Fra gr\u00e6sarealers biomasse til tekstilprodukter<\/h3>\n<\/div>
<\/span><\/div>Faktablad – Tekstil<\/strong><\/h3>\n<\/div>
<\/a><\/span><\/div><\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>Vil du vide mere?<\/h3>\n<\/div>
<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
![\"\"](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/08\/Textile-image-5.jpeg\")
<\/a><\/div><\/div><\/div>![\"fiber_spinner_labratory_Aahus](\"https:\/\/greenvalleys.eu\/wp-content\/uploads\/2025\/10\/fiber_spinner_2.0_Aahus-University.jpg\")
<\/a><\/div><\/div><\/div><\/div>