Projektet Green Valleys
Green Valleys er et svensk-dansk forskningssamarbejde med det formål at etablere en udviklingsplatform for grøn bioraffinering.
Projektet er finansieret af EU Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak og Västra Götalandsregionen. Partnerne i projektet er Agroväst, som leder projektet, Chalmers Tekniske Universitet, afdelingen for naturressourcer i Västra Götalandsregionen, SLU, Hushållningssällskapet Sjuhärad, Aarhus Universitet og Skive Kommune.
Der er opført to demonstrationsanlæg: et større forskningsbaseret anlæg i Danmark ved Aarhus Universitet, AU Viborg (forskningsenhed Foulum), og et mindre gårdbaseret pilotanlæg i Sverige ved Sötåsen Landbrugsskole.
En ny marked for græs og kløver er her
De nordiske lande har gode betingelser for græsproduktion. Mere græs i sædskiftet øger jordens frugtbarhed og giver højere udbytter i efterfølgende afgrøder. Da græs er en flerårig afgrøde, reduceres kvælstofudvaskning til søer, have og vandløb sammenlignet med enårige afgrøder. Derudover har hvede et veludviklet rodnet, som hjælper med at lagre kulstof i jorden. At tilføje mere græs til sædskiftet mindsker behovet for kunstgødning og pesticider.
Frisk græs kan forarbejdes i et bioraffinaderi til et proteinkoncentrat, som kan anvendes som foder til dyr, der ikke selv kan optage protein fra græs og kløver, såsom svin, fjerkræ og fisk. Dermed har det potentiale til at erstatte importeret soja fra Sydamerika, som har et stort negativt CO₂-aftryk. På længere sigt har proteinkoncentratet også stort potentiale til anvendelse i fødevareindustrien.
Pressekage til foder eller biogasproduktion
Den fiberholdige pressekage kan anvendes som foder til kvæg, får og heste eller til biogasproduktion. På længere sigt kan græsfibre også anvendes i forskellige biobaserede materialer, såsom i tekstilindustrien.
Projektet er baseret på samarbejde mellem gårde for at forbedre rentabiliteten, hvor flere landbrug – med eller uden husdyr – kan arbejde sammen. Ved at integrere et biogasanlæg kan systemløsningens rentabilitet øges. For at kunne anvende anlægget hele året er der gennemført forsøg med både frisk græs og ensilage.
To demonstrationsanlæg – et i Sverige og et i Danmark
På Sötåsen-anlægget er der primært blevet presset ensilagegræs. Den fiberholdige pressekage er blevet anvendt i projektet til fodring af malkekøer og kvier, mens den proteinrige pressejuice er blevet brugt som supplement til vådfoder til slagtesvin og søer. I Danmark har fokus været på raffinering af frisk græs, da vækstsæsonen er længere. Formålet er at demonstrere både de klimamæssige og miljømæssige fordele samt forretningsmulighederne ved regionalt dyrkede foderafgrøder, hvor græs og bælgplanter forarbejdes til bæredygtig energi og højværdifoder gennem system- og rentabilitetsanalyser. Indtil videre har projektet produceret et proteinkoncentrat med et proteinindhold på ca. 50 %, hvilket svarer til proteinindholdet i soja.
Projektet viser, at restprodukter fra bioraffinering har høj værdi og kan anvendes både som dyrefoder og som substrat i biogasproduktion. Systemanalyser har vist, at kulstoflagringen i jorden øges, og at det ved integration af systemet med biogasproduktion kan være økonomisk rentabelt at erstatte importeret planteprotein. Derudover har de to demonstrationsanlæg vist sig at være et særdeles effektivt værktøj til at demonstrere og formidle denne nye teknologi til landbrugssektoren, industrien og myndighederne.
Hvilke langsigtede effekter forventer vi?
På længere sigt forventer vi, at produktionen af grønt protein i vores region vil være steget, da private aktører i landbrugssektoren har taget systemløsningen til sig og investeret i flere grønne bioraffinaderier. Dette vil bidrage til en mere cirkulær og ressourceeffektiv fødevareproduktion samt øget selvforsyning og nye forretningsmuligheder for landbruget.
Importen af sojaprotein fra andre dele af verden vil være reduceret, og grønt protein fra græs-kløver vil blive anvendt både til menneskelig føde og som dyrefoder.
Restprodukter fra grøn proteinproduktion vil blive anvendt som substrater til biokul- og biogasproduktion samt som foder til flere dyrearter. De vil også blive forarbejdet til nye produkter såsom biomaterialer og biokul.
Arealet med græsland vil være forøget, hvilket vil øge jordens kulstoflagring, forbedre jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og mindske behovet for kunstgødning og pesticider.
Projektpartnere
Agroväst Livsmedel AB
Agroväst er hovedpartner og har det overordnede projektledelsesansvar. Agroväst er også ansvarlig for den overordnede kommunikation og informationsformidling i Sverige og Norge. Agroväst er et udviklingsselskab med omfattende erfaring i at drive både nationale og internationale projekter inden for de grønne erhverv. Virksomheden driver også egne forsknings- og innovationsprogrammer med det formål at øge landbrugets rentabilitet på en langsigtet og bæredygtig måde.
Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU)
SLU har ekspertkompetence inden for græsarealer, foderproduktion samt udvikling og ernæring hos drøvtyggere og enmavede dyr. I projektet er de ansvarlige for de test, der skal udføres af produkter fra udviklingsplatformens test- og demonstrationsforsøg. De har også hovedansvaret for aktiviteter relateret til høst og opbevaring af græsarealer med det formål at optimere energiudbyttet, samtidig med at der produceres proteinfoder af høj kvalitet. På SLU i Skara udføres forskning og undervisning inden for husdyr, miljø og landbrugsproduktion. Her samles viden om bæredygtig udnyttelse af biologiske naturressourcer inden for miljø- og livsvidenskab.
Chalmers
Inden for forskningsområdet Energi i en cirkulær økonomi arbejder forskere på tværs af institutter i projekter, der sigter mod at transformere energisystemer for en bæredygtig fremtid. Chalmers har deltaget i forprojektet og bidrager til projektet med ekspertise inden for arealanvendelse, biogas, energisystemer, energiteknologi samt metoder til systemanalyse og vurdering af bæredygtigheden af biomassebaseret produktion. Chalmers har omfattende erfaring med internationalt forskningssamarbejde inden for EU-projekter og forskningsnetværk.
Husholdningsforeningen Sjuhärad
Hushållningssällskapet Sjuhärad tilfører projektet ekspertise inden for biogasproduktion, markforsøg og bidrager med sit rådgivningsnetværk, som er en vigtig forudsætning for at videreformidle viden til landbrugserhvervet. Projektet omfatter forskellige eksperimenter for at måle biogaspotentialet og vurdere fodringskvaliteten gennem lagringsstudier af de forarbejdede produkter.
Naturbruksskolan Sötåsen
Naturbruksförvaltningen med Naturbruksskolan Sötåsen er hjemsted for den svenske node i udviklingsplatformen for bioraffinering. Her dyrkes også foderafgrøder, som indgår i fodringsforsøgene i projektet, der gennemføres i samarbejde med SLU. Kompetencecentret for naturressourceforvaltning arbejder tæt sammen med forskere, netværk og videreuddannelsesaktører for at bidrage til Västra Götalands mål om en langsigtet bæredygtig energiforsyning og omstilling gennem både egne initiativer og undervisning inden for energiområdet.
Skive Kommune
For at sikre renere vand i vandløb og søer arbejder Skive Kommune på at udvikle nye former for naturbaseret landbrug i sårbare områder. Ved at udnytte potentialet i græsarealer bedre er målet at bidrage til en højere andel naturlig kvælstofbinding i jorden og planterne og dermed reducere næringsstofudvaskningen til grundvandet. Skive Kommune er allerede aktiv i flere nærliggende projekter og har et vigtigt udviklet netværk inden for værdikæden for biogasproduktion. Skive Kommune er ansvarlig for kommunikation og informationsformidling om projektet i Danmark.
Institut for Agroøkologi og Institut for Ingeniørvidenskab – Aarhus Universitet
Aarhus Universitet driver delaktiviteter relateret til produktionsprocessen i bioraffinering og leder optimerings- og testarbejde i samarbejde med de øvrige partnere. Universitetet har også vigtig ekspertise inden for systemanalyser (LCA, Carbon Footprint osv.) for nye produkter og produktionsprocesser. Aarhus Universitet er blandt verdens ti førende universiteter og har en stærk tradition for samarbejde med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk. Universitetet lægger stor vægt på tæt samarbejde med erhvervslivet og engagement i samfundsudviklingen.
Samarbejdspartnere
I Green Valleys-projektet arbejder vi tæt sammen med forskellige organisationer for at opnå de bedste resultater.
