Hvordan fungerer det?
Et bioraffinaderi er en facilitet, der omdanner biomasse til energi og andre ønskede produkter gennem raffinering, dvs. udvinding af et produkt fra en råvare. Dette gøres for at producere nye produkter baseret på biomasse i stedet for at anvende fossile råmaterialer. Et bioraffinaderi kan anvendes på mange måder, herunder brug af biomasse fra skove, restprodukter fra fødevareindustrien eller landbrugsafgrøder. Produkterne kan omfatte flybrændstof, kemikalier, tekstiler samt elektricitet, varme og brændstof.
I Green Valleys-projektet er råmaterialet græs og kløver. Målet er at anvende råmaterialet til at producere et højværdigt proteinkoncentrat, der kan erstatte importeret soja, som ofte stammer fra Sydamerika og har en stor negativ klimapåvirkning.
Baggrunden for projektet er Danmarks intensive kornproduktion, der medfører betydelige næringsstoftab. Formålet har været at integrere mere græs i sædskiftet for at binde næringsstoffer i jorden, samtidig med at flerårige planter øger kulstoflagringen i jorden og reducerer behovet for kunstgødning og pesticider.
Princippet for produktion af proteinkoncentrat i et bioraffinaderi indebærer, at græs og kløver presses i en snekkepresse. Dette skaber to fraktioner: en tør fraktion – fiberpulp – og en flydende fraktion – grøn juice. Proteinet udvindes fra den grønne juice ved opvarmning og centrifugering. Proteinet bliver derefter til et pulver med et proteinindhold på omkring 50 %, afhængigt af græssorten. Den resterende væske kaldes brun juice. Den tørre fraktion, fiberpulpen, kan anvendes som foder til drøvtyggere eller som substrat til biogasproduktion. Den brune juice kan bruges som foder til svin eller som substrat til biogasproduktion.
For at kunne drive anlæggene hele året har projektet testet raffinering af både frisk og ensileret græs og kløver. Hvis ensilage anvendes, kan proteinet ikke udvindes på samme måde, da det nedbrydes under fermenteringsprocessen. Dette resulterer i en tør og en våd fraktion. Den våde fraktion kan anvendes som foder, fx til svin, eller som substrat til biogasproduktion.
Hvad har vi lært fra Green Valleys-projektet?
Green Valleys-projektet har markant fremmet udviklingen af grøn bioraffinering. Etableringen og udvidelsen af to forskellige demonstrations- og testfaciliteter i Danmark og Sverige har muliggjort optimering i industriel skala, produktion af produkter til test i fodringsforsøg samt forsøg inden for bioenergiproduktion. Derudover har demonstrationsplatformene vist sig at være et meget effektivt værktøj til at præsentere og formidle denne nye teknologi til interessenter i landbruget, industrien og myndighederne.
Optimering af proteinkoncentrater og høstmetoder
I løbet af de fire år i Green Valleys-projektet er der blevet gennemført forskellige eksperimenter på Aarhus Universitet, særligt på AU Viborgs demonstrationsgård (Foulum). Forsøgene har fokuseret på optimering af udbyttet af proteinkoncentrater, forbedring af høstmetoder for at opnå det højst mulige udbytte samt udførelse af biogasforsøg.
Fodringsforsøg med køer og grise
SLU og Naturbruksförvaltningen har gennemført fodringsforsøg med køer, kvier, slagtesvin og søer på Sötåsen Landbrugsskole. Ensilage blev presset i bioraffinaderiet, hvor fiberpulp blev brugt som foder til køer og kvier, mens pressejuicen erstattede en del af foderet til grise.
Vores demonstrationsplatforme
Vi har to demonstrationsplatforme: Sötåsen Landbrugsskole i Sverige og AU Viborg (Forskningscenter Foulum) i Danmark.
